Techno

Ikke at forveksle med legetøjsfabrikanten Tekno.
Technoklubben Tresor i Berlin

Techno er en form for elektronisk musik, der opstod i midt-1980erne i og omkring Detroit og som derefter spredte sig primært til Europa. I Danmark betegner ordet techno i den brede offentlighed som regel genrer som hardstyle, hard trance, trance og dance – genrer som i stil og tilhængerskare adskiller sig væsentligt fra den oprindelige techno. Begrebet techno bliver derfor ofte brugt overordnet om mange elektroniske musikgenrer i medier, daglig tale osv.

Stilistisk er techno mere afdæmpet end eksempelvis trance, og lægger stor vægt på detaljerne i produktionen. Technos virkemidler er primært rytme, syntetisk[flertydigt link ønskes præciseret]e lyde og brug af lydfiltre og effekter i form af lydprocessering. (Af denne grund adskiller techno sig radikalt fra traditionel populærmusik, hvor harmoni og melodi er de altdominerende elementer.) Techno benytter i høj grad mønstre der gentages med gradvise variationer og kan af den grund synes monoton for det utrænede øre.

I 2000'erne bliver techno-genren i stigende grad defineret af tyske pladeselskaber og tyske kunstnere, ud af hvilke kan nævnes centrale navne som Sven Väth, Alexander Kowalski, Ellen Allien og Anthony Rother. I sidste del af 2000'erne vinder minimal techno (ofte blot kaldet "minimal") stadig større indpas i resten af den elektroniske musik og stilen blandes ind i andre, mere upbeat genrer inden for house-musikken. En del af denne strømning indenfor technoproduktion kan findes i f.eks. Gui Borattos musik der prøver at tilføje house elementer og andre former for opbygning til den traditionelle musikalske struktur der kendtegner techno musikken. I Danmark spilles Techno musikken primært på natklubben Culture Box.


© MMXXIII Rich X Search. We shall prevail. All rights reserved. Rich X Search